Historien om "Den nøj klok" i Ørsted kirke.

Jens Peters klokke ankommer

Som tidligere fortalt i Kirkebladet, har Ørsted kirke, siden 1600 tallet haft et tårnur. I 1796 var uret blevet udskiftet, men i 1962 var uret ved at være slidt helt op. Imidlertid boede der i Ørsted en mand ved navn Jens Peter Jakobsen. Han boede i et lille hus umiddelbart neden for kirken, så han har dagligt kunnet følge med tiden, ved at se op på det gamle tårnur. Jens Peter Jakobsen var en nøjsom mand, som ikke stillede store materielle krav. Hans hus var fyldt op med gamle aviser og pindebrænde. Nye bukser og møbler blev der ikke brugt penge på. Derfor kunne Jens Peter,  86 år gammel i 1962, gå op i præstegården og tilbyde provsten en"nøj klok". Han havde nemlig penge på bogen, mange penge. Provsten bliver meget glad, og bestilte da også omgående en ny stor kirkeklokke til opsætning i tårnet. Det var vel nok et ur, Jens Peter mente, men det blev altså en malmklokke, den største af de fire klokker der nu findes i tårnet. Det var samtidig nødvendigt med en omfattende forstærkning af tårnets stolpeværk, da ringning med så stor en klokke ville give en betydelig belastning på tårnets murværk. Klokken kaldes Taylorklokken eller "Jens Peters klokke", og kan høres hver dag, når solen ringes op og ned.

 

På billedet kan man se Jens Peter Jakobsen, sammen med menighedsrådsformand Peter Hørning, med tommelfingeren i bukselinningen. Desuden ses den allestedsnærværende Søren Espensen og ved siden af ham den daværende graver Alfred Børresen. Børresen var graver i Ørsted fra 1955 - 1970.

Billedet er udlånt af Anker Mandal.

 

Jens Peter Jakobsen blev begravet på kirkegården d. 22 november samme år. Som tak for gaven blev hans gravsted fredet.

 

I 1965 kom så "Den nøj klok", idet menighedsrådet bestilte et splinternyt kirkeur. Ved den lejlighed blev tårnet udstyret med en ekstra urskive,  på sydsiden. Urskiven på nordsiden bærer stadigvæk kun en viser. Et levn fra de gamle ure.

 

graver Frank Gjesing

Jens Peters klokke med inskription