Historien om kirkeurene i Ørsted kirketårn.

Der har været kirkeur i Ørsted Kirke siden midten af 1600 tallet. Man kan læse i de gamle ansættelseskontrakter for skolelæreren, at han aflønnedes for at trække og stille uret, eller sejerværket som det kaldes på den tid. Lønnen var 1 tønde rug og en tønde byg, årligt. Det var på den tid, meget usædvanligt med tårnur i kirken, ihvertfald i et landsogn som Ørsted. Det nærmeste tårnur fandtes på den tid i Sct. Mortens kirke i Randers. Det gamle ur I Ørsted Kirke, er på et tidspunkt, sidst i 1700 tallet, slidt op. Efter en lang periode uden kirkeur, blev det for meget for sognefogeden. Han skrev et brev til biskoppen i Århus:

 

Underdanigst pro Mori.

Som sognefoged her udi Ørsted Sogn er jeg mange gange blevet anmodet af Sognets fleste beboere at ville på deres vegne andrage følgende, nemlig Ørsted Sogns kirke her i Rougsø Herred, nu Randers Amt, har fra ældgammel tid haft og ejet i dens bygninger 2de (tvende) gode slåværker, der dog skulle være og blev drevet af et såkaldt sejerværker. Dette såvel som klokkeren blev nedtaget, formodentlig for at repareres, men aldrig er det igen opsat. Det blev ført til Stenalt, hvis ejere også ejer denne kirke…Hvor de siden er blevet af, vides ingen. Dette for kirken betydelige ziir, og Safn for hele menigheden ønskede vi igen at oprettes og i Kirken indsat og derfor herved underdanig ansøger Deres Højærværdighed som Vores Biskop og tillige beskytter imod alt som ulovligt  skulle mod den foretages, at samme igen får, hvad den tilforn med rette haver ejet.

Bemeldte klokke, der slår det ene hver time, det andet hver halve time, har tilforn reddet mange Menneskers liv fra ynkelig at komme af dage, og årsagen hertil var, at der på Byens mark og omkransende enge, der giver den største tyck tåge og ligesom snefog, naar en’ forblindet i Tågen eller snefog haver været forblindet om vejens rette gang, han hørte Klokken slå, og disse vare så, at de kunde høres ikke lidet bort, vidste han hvor han var, og det såvel for fremmede som sognets egne beboere, og derefter redde sig fra at komme på Fjorden og Havet, det ville have forvoldt Døden.

Min ydmyge begæring, på Sognets vegne er til vor gode præst, der tillige er Herredets provst, at undertegne denne vor underdanige Ansøgning, at hvad vi har anført er sandhed, og til desmere vished, at Klokkeren har været i Kirken bevidnes deraf, at Skoleholderen endnu årligen får Løn nemlig så vidt vi ved Rug: 1 Tønde og Byg 1 tønde fra Stenalt som Kirkens ejer for at trække værket.

Vi er forsikrede om, Kirkens indkomster ej ere aftagende men tiltagende især siden Fællesskabet i marken blev ophævet, og i den henseende vide vi, at Kirken godt årlig Kan vedligeholdes og ikke forringes på dens indvortes og udvendig hørende Zirater. Altså synes vi at have grundig årsag til Vores Andragende, og der forventes, at Vores ansøgning på bedste måde bliver vejledet.

 

Ørsted d. 26 maj 1796 Underdanigst af Sognefoged Jens Sørensen. 

Provsten i Ørsted anbefaler ansøgningen

Det er ganske rigtigt at der tilforn har været, i Ørsted Kirkes anseelige tårn, et sejerværk, og på den Nordre siden en Time-viser eller skive. I min embedstid har det just ikke været i stand, men dog veed jeg dets forrige tilværelse, ligesom i Sognefogedens Andragende er anført, deraf, at til Skoleholderen i Ørsted en henlagt en tønde Rug og én tønde Byg årlig for daglig at passe og stille det. Hans Kaldsbrev aaf 8. Maj 1774 udviser dette, og han har også rigtigen til denne tid oppebåret denne løn fra Stenalt, hvorunder Kirken hører. - Hvad Sognefogeden melder i henseende til den nytte et sejerværk i Ørsted kirke, at folk kunne ved klokkens slag hjælpes tilrette, når de i tåge-vejer eller snefog kunne være forvildede, da kan jeg ikke kalde hans Angivende for ugrundet, så meget mindre som en del enge og kiær, hvor tåge og andet uvejr altid er farligt, for de forvildede, grænser til by

 

I det øvrige tvivler jeg ikke på, at kirkens ejer er redebon til at bekoste denne kirkens rette prydelse, som den af Arilds tid haver ejet. Kun dette ville jeg ønske, at der foruden Timeviseren på den Nordre side af Tårnet måtte tillige gives en skive eller viser på den Søndre side, hvilket ej alene var nyttigt for rejsende, men endog en smuk Ziir på Tårnet til Kirkeejerens ære.

Ørsted Præstegård den 30 maj 1796 Christian Gøtzsche

Ønsket blev opfyldt:

 

Smed Jens Christensen i Sahl, Sahl Sogn ved Randers får overdraget at gøre et nyt sejerværk for en pris af 90 rigsdaler, et værk med complet gang og stand, med fornøden Mæssing og Jærn, Schive af fuldkommen størrelse, Blylodder, samt fornødne klokkestænger. Værket går i 24 timer og således leverer han et godt værk, med alt tilbehør for ovennævnte Summa undtagen klokkerne dertil, da de i Kirken værende Ringeklokker skal bruges. Når værket er færdigt besørger Jens Christensen det til Randers og derfra og til Ørsted besørger Herskabet det. Jens Christensen opsætter værket i Ørsted Kirke, og når det er opsat og i gang, og han viser det i komplet stand, da betales ham 40 rigsdaler. De øvrige bliver stående til årsdagen efter at uret er opført, for at se om uret da bliver som han har lovet. Findes inden den tids forløb ej at svare til hvad han har loft, taber han de 50 rigsdaler og Værket.

Således på høje Herskabs videre approbation og Resolution accorderet af Tørsloff

Stenalt d. 21 december 1796.

 

På Forannævnte Conditioner forbinder jeg mig til inden førstkomne Martini at levere og opsætte et komplet Sejerværk i Ørsted Kirke.

Testerer Sahl den 21 december 1796

Jens Christensen.

Det nye kirkeur opsat i 1965

I 1965 var Jens Christensens sejerværk fra 1796, slidt op. Det gamle værk er nu opstillet på håndværkermuseet Kejsergården i Randers.

Firmaet Thubalka fra Vejle fik til opgave at sætte et nyt urværk op i Ørsted kirketårn. Der blev også bestilt en urskive til tårnets sydside. Et længe ventet ønske gik hermed i opfyldelse. Det nye ur slår kvarterslag på stålklokken som sidder i glughullet mod nord. Timeslagene slåes på den største af vore klokker, nemlig Taylorklokke.

Samtidig med opsætning af nyt ur, blev klokkeringningen automatiseret.

 graver Frank Gjesing