Regler for udsmykning af gravsteder

Ørsted Menighedsråd har d. 1 februar 2005 vedtaget følgende regler for udsmykning af gravsteder på Ørsted Kirkegård:

 

Ved brug af lyskæder, solcellelamper og lignende, skal følgende regler overholdes:

 

  • Lyskæder må kun have små klare pærer uden blink eller bevægelse.
  • Lyskæder skal være tilsluttet batteri på gravstedet.
  • Belysningen må ikke være over 50 cm. fra jordhøjde.
  • Der må kun gøres brug af lyskæder, solcellelamper og lignende i december måned. 

Levende lys må gerne benyttes hele året rundt.

Ved brug af gravstedslamper henstilles det at bruge lamper med hvidt eller klart glas.

Der må ikke være stødende eller provokerende symboler (f.eks. sataniske) på gravsten eller gravsted.

Der henstilles til gravstedsindehaveren, at gravstedet anlægges, så det er i harmoni med den øvrige del af kirkegården, og at der bruges naturmaterialer.           

 

INFO VEDRØRENDE CORONA


Der er ikke personale på kirkegården i Ørsted i denne tid.
Personalet kan tilkaldes til begravelseshandlinger, som er omfattet af regler om begrænset deltager antal m.m.
Alt andet arbejde på kirkegården bliver ikke udført.
Vi er kede af situationen.

Hvis spørgsmål kontakt gerne mig på
tlf.: 86 48 83 91 - mobil: 51 86 53 53
mail: oersted-kirkegaard@nrdn.dk

Hilsen
graver Frank Gjesing