En mindesten for et af krigens ofre

Ord og billeder: Graver Frank Gjesing

På græsplænen syd for Ørsted kirkes Kor, står en Mindesten over Pilot Officer Johannes Nørgaard. Jeg var så heldig at træffe familien ved graven, og jeg fik en rigtig spændende historie, som jeg hermed giver videre:

Johannes Nørgaard er født i 1909, og flyttede med sine forældre ind i huset Strømmen 8 (nu Rougsøvej 69) i 1921 her i Ørsted. Faderen Hans Nørgaard var tidligere smed, bl.a. i brunkulslejerne, men måtte opgive erhvervet pga. helbredsproblemer. Moderen Helga Nørgaard var ud af en glasmager slægt, og ægteparret Nørgaard havde tidligere købt sodavandsfabrikken ”Skjold”, men måtte afhænde igen, idet det ikke kunne lykkes at finde kapital til den videre drift. Ingen troede på ideen om det nymodens sodavand. I Ørsted åbnede Helga broderiforretning og Hans Nørgaard skaffede nødvendige indtægter som biavler og ved at cykle rundt til fjerntliggende gårde og sælge broderivarer, strikkegarn og honning. Familien var fattig, og en bærende kraft i familiens liv var den Kristne Tro, idet familien kom i Kirke og Missionshus, og Hans Nørgaard uddelte jævnligt et lille Kristent blad til patienterne på Ørsted Sygehus.

Johannes Nørgaard’s lillebroder Erland fortæller om en god barn- og ungdom i Ørsted, hvor især nævnes Stenaltskoven med dens natur, men også deltagelse i et lille fløjtekor i Ørsted kirke – man fløjtede med munden. Johannes bliver udlært mejerist på Ørsted Mejeri og arbejder som mejerist i Kirkedal, Ørum og Vinkel. En dag skriver han i sin dagbog: ”I dag har jeg sagt op til 1. april. Det var ikke efter mesters kogebog, men han havde selv lavet opskriften”. En anden dag står der: ”Jeg har haft en batalje med Sørensen. Han blev kattevenlig derefter. Han tyranniserer den der bøjer sig og kysser den hånd der slår ham. En mand man uvilkårligt ringeagter”.

 

 

Ca. 1936. Ørsted Broderiforretning.

Johannes Nørgaard havde længe drømt om at udvandre til Canada. Den 6. august 1930 tager han af sted til Esbjerg mod England. I dagbogen står: ”Hvor det skar mig i hjertet at mærke så bedrøvet Mor, Far og mine søskende var. Gud vil føre mig, for jeg er, trods min usselhed, i Hans vilje. Nu først forstår jeg, hvor meget jeg rejser fra, - dog er Jesus der, som her”.

Rejsen gik videre med damperen SS Empress of Scotland mod Quebec, ankomst d. 17. august 1930. De første år ernærede Johannes sig som bygningsmaler, murer og smørmejerist. I 1942 meldte Johannes sig til tjeneste i det Canadiske Flyvevåben og blev trænet i ”Bombing and gunnery school” i Quebec. Efter en lang og intensiv træning bliver han forfremmet til ”Temporary Sargeant” og tildelt ”Airgunner” (kanonskytte) armbind. August 1943 afgik Johannes med skib fra Halifax i Canada til England, hvor han blev indskrevet som besætningsmedlem på en Halifax bombemaskine i Det Engelske Royal Air Force.

6. august 1930.
Johannes Nørgaards afrejse til Canada.

Johannes nåede 8 togter. De første 3 togter var ”Gardening” (havearbejde) udlægning af søminer, bl.a. i Danske farvande. Den hemmelige ”Operation Overlord” (D dagen) var i gang. De følgende togter gik til Frankrig og var rettet mod flyfabrikker i bl.a. Trappes og Le Mans. De kastede deres last fra 12.000 fods højde (ca. 3,6 km.) 11 stk. 1000 punds og 19 stk. 500 punds bomber. De mødte kraftig antiluftskyts, men blev ikke ramt. Det 8. togt, d. 15. marts 1944, gik galt. Målet var et jernbaneknudepunkt nær Amiens i Nordfrankrig. 140 maskiner deltog i togtet, kun 3 bombefly gik tabt. Halifax II LK 667 KN-A, som Johannes var med, styrtede ned formodentlig ramt af antiluftskyts. Alle ombord blev dræbt.

Kisterne blev begravet på Cemetiere Saint-Pierre nær Amiens. Forældrene fik besked gennem Røde Kors, og Pinsedag 1945 oplæste provst Asmund i Ørsted kirke, budskabet, fra Det kongelige Danske Gesandtskab i London om Johannes’ død.

Efter oplæsningen udtalte provsten smukke mindeord om den faldne og sluttede:
”Midt i sorgen og vemoden kan vi ikke lade være med at føle stolthed og glæde over, at der her fra dette sogn var én, der ofrede alt for den sag, der også var Danmarks sag”.

1949.
Johannes Nørgaards gravsted ved Amiens.
1999.
Johannes Nørgaards gravsted ved Amiens.

 

Sognerådet i Ørsted lod bekoste den Mindesten, der står på plænen.
Johannes efterlod en del penge, som han testamenterede til kirken i Toronto. Forældrene arvede 2000 kr., som blev brugt til en tur til hans grav i 1949. De lagde keramikroser ved trækorset. Keramikroserne på Hans og Helga Nørgaards grave, som stadigvæk findes her i Ørsted, blev taget med hjem til Danmark ved samme lejlighed.

Den 22. december 1928 skrev den dengang 19 årige Johannes følgende strofer i sin dagbog, som kan stå som et udsagn om hans liv som menneske og kristen:

”Lad verden tænke, hvad den vil og kan, lad Venner le og kloge ho’der spotte, - du bliver ikke derfor mindre mand, fordi du valgte, som du dybest måtte”.

Denne artikel er lavet ud fra et omfattende materiale. Alt bliver samlet i en mappe på Lokalhistorisk arkiv i Vivild, hvor interesserede kan læse mere. En stor tak til Troels Nørgaard Held for korrektur, materiale og billeder.

Graver i Ørsted
Frank Gjesing

11. september 2005.
Johannes Nørgaards mindesten på Ørsted Kirkegård.