Liturgi ved bisættelse

Præludium

1. salme

Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Kollekt (bøn): Barmhjertige Fader! Tak for menneskelivet, du har givet os, med dets glæde og sorg; Tak, at vi ved, at alle ting må tjene dem til gode, som elsker dig. Hold os nu i vort sorg fast hos dig; mind os om, at du ved din Søns død og opstandelse har båret vore smerter og fornyet os til et levende håb; hold os for øje, at du i dåben har gjort os til dine og tilsagt os syndernes forladelse og evigt liv. I denne tro takker vi dig for alle gode gaver, du har givet gennem hans / hendes liv, som nu er gået bort, og overgiver hans / hendes legeme og sjæl i dine hænder og beder dig bevare ham / hende til en glædelig opstandelse på den yderste dag. Send os din hjælp, at savnet må lindres. Styrk os i håbet om dit kommende rige, hvor du fører alle dine børn hjem til dig for at prise og takke dig til evig tid. Amen.

Tekstlæsning

Trosbekendelsen

2. salme

Prædiken / begravelsestale

Evt. salme eller solosang

Jordpåkastelse:
Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.
NN Af jord er du kommet.
Til jord skal du blive.
Af jorden skal du igen opstå.

Fadervor bedes i kor.

Velsignelsen:
Herren velsigne dig og bevare dig.
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig.
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.

3. / 4. salme

Postludium, hvorunder kisten bæres ud til rustvognen.


Pr. 1. august 2018 trådte det nye fælles kordegnekontor i kraft.
Hvis der skal aftales dåb, vielse, begravelse, konfirmation m.m. skal man henvende sig til:

Kordegn Lisa Boye Knudsen
Kordegnekontoret
Kirkevej 15 Auning
Tlf. 86481312 – mail: lbk@km.dk

Kontoret er åbent tirsdag-fredag 9-14